
Traumeterapi KBH
Erfaren Somatic Experience Practitioner terapeut (SE)
Når fortiden bliver ved med at styre dit liv
Måske har du lagt mærke til, at du igen og igen ender i de samme mønstre.
Måske tiltrækker du partnere, der ikke respekterer dig?
Måske bliver du ved med at havne under chefer, der nedgør eller manipulerer dig og får dig til at tvivle på dig selv?
Du forstår det ikke helt for du vil jo noget andet. Du siger til dig selv: “Denne gang bliver det anderledes”… men alligevel føles det, som om noget udenfor din kontrol trækker dig tilbage i de samme mønstre og historien gentager sig.
Det er ikke, fordi du er svag, naiv eller “for meget”. Det er fordi din krop stadig reagerer, som den engang lærte at gøre for at beskytte dig.
Små og store traumer i barndommen er mere almindelige end du tror
Mange forbinder traumer med voldsomme hændelser som ulykker, krig eller overgreb.
Men traumer opstår også gennem opvæksten i hjem, der udadtil så “normale” ud. Det kan være at vokse op med:
Forældre, der ikke kunne rumme dine følelser (fordi de aldrig har lært at rumme deres egne).
Gentagen kritik eller manglende anerkendelse.
Følelsesmæssig afstand, afvisning eller uforudsigelighed.
At skulle være “den voksne” alt for tidligt.
Fysisk og følelsesmæssig ignorering
Stressede og følelsesmæssige fraværende forældre
Denne form for barndomstraume kaldes ’developmental trauma’. Det handler ikke om én stor hændelse, men om mange små oplevelser, hvor du som barn ikke følte dig tryg, set, hørt eller passet på.
Overlevelsesstrategier i barndommen, du (måske) forsat lever efter
Som alt andet levende er vores mest primitive og stærkeste instinkt at overleve og formere os, og det former vores liv fra fødsel til død. I situationer hvor vi bevidst eller ubevidst føler os truet på livet, overtager overlevelsesimpulserne, og vi reagerer enten ved at kæmpe, flygte eller ‘fryse’ (følelserne lukkes ned så vi ikke mærker smerten). Beslutninger og styringsprocesser i disse primitive dele af hjernen er altid ubevidste, og målet er udelukkende at overleve.
Som baby/børn indgår vi i et forhold med vores forældre, hvor magtbalancen er helt skæv. Derfor kan vi reelt set hverken flygte eller kæmpe, så vi ‘fryser’ i situationer hvor vi føler os truet og bliver overvældet.
At ‘fryse’ er en super egenskab, som giver os muligheden for at komme igennem en (for hjernen) livstruende situation uden at mærke for megen smerte, fx hvis forældre gentagne gange råber ad barnet eller vokser op med stressede eller følelsesmæssig fraværende forældre.
Det var en klog og livsvigtig strategi dengang.
Problemet opstår, hvis vi ikke kommer ud af den "fastfrossede" tilstand. Så overlever vi med reduceret livsenergi. Vores følelsesmæssige spændvidde er reduceret, og vi er i højere alarmberedskab end vores virkelighed nødvendiggør, hvilket er hæmmende og begrænsende for vores livsudfoldelse og -kvalitet.
Med andre ord: Du reagerer i nutiden, som om du stadig er i fortiden uden at vide det.
Når gamle traumer styrer dit voksenliv
Når uforløste traumer sidder fast i nervesystemet, kan det vise sig som:
Du bliver hurtigt urolig eller ængstelig i bestemte situationer
Du mister dig selv i et forhold for at bevare freden
Du ender igen og igen i relationer (privat eller professionelt), hvor du ikke bliver respekteret
Du mærker uro og pres omkring bestemte typer mennesker (dem, der minder om en forælder)
Du arbejder for meget eller holder dig tilbage af frygt for kritik
Du mærker et konstant alarmberedskab (en næsten konstant indre uro)
Dit liv er primært bygget op på at undgå nogle bestemte situationer (følelser) fremfor at opnå noget
Den gode nyhed: Du kan ændre det med traumeterapi KBH
Traumeterapi handler ikke om, at du er “ødelagt” men om, at din krop stadig prøver at beskytte dig, som den gjorde engang.
Med blide og effektive metoder fra bl.a. min 3-årige efteruddannelse i traumer; Somatic Experiencing kan jeg hjælpe dit nervesystem til at slippe det fastfrosne alarmberedskab, så du kan handle i din nutid i stedet for at reagere ud fra fortiden.
I traumeterapien arbejder vi på at:
✓ Skabe en dyb følelse af indre tryghed.
✓ Forstå dine reaktioner som sunde svar på usunde situationer.
✓ Forløse den fastlåste energi i kroppen skridt for skridt.
✓ Genskabe din fulde følelsesmæssige spændvidde og livsenergi.
Vejen tilbage til dig selv med traumeterapi i København
At hele traumeterapi i København handler ikke kun om at slippe smerte. Det handler om at få hele følelsesspektret tilbage, genfinde livsenergien og leve med frihed, ro og glæde.
Du vil stå stærkere i relationer, vælge sundere partnere, sætte klarere grænser og mærke glæden ved at være dig. Du får friheden til at skabe et liv, der ikke styres af gamle traumer og mønstre fra barndommen, men af dine bevidste valg i dag som voksen.
Book en samtale i dag og tag det første skridt mod et liv i ro, styrke og frihed.
Det siger andre:
-
Christina gik fra uro, angst og stress til nye konstruktive vaner og glæde ved livet.
Mit forløb hos Uma har været den bedste investering i mig selv. Da jeg startede var det med en følelse af konstant nagende uro (efter en længere periode med angst), en følelse af ikke at være rigtig glad i livet og en masse stresssymptomer som følge af et for højt arbejdspres.
Efter blot et par måneder med Umas samtaler begyndte det hele at lysne lidt: Jeg smed hurtigt en masse dårlige vaner og begyndte at etablere en række væsentligt mere konstruktive vaner.
Min uro blev drastisk minimeret, mine stresssymptomer svandt ind, og jeg blev i stand til at fokusere på alt dét, der er gør mig glad i livet.
Uma er enormt dygtig, nærværende, professionel, nysgerrig og reflekteret, og hun evner gang på gang at prikke til én og få én til at se nye adfærds- og relationsmønstre i ens liv. Jeg føler mig utroligt heldig over at have mødt Uma!
Christina M., Konsulent
-
Mette rejste sig fra et mørkt dyb til et godt liv med mere selvværd -og glæde og stolthed over den hun er!
“For nogle år siden havde jeg det så svært, at hvis det ikke var for min mand og mine børn, havde jeg givet op på livet.
På få år havde jeg oplevet flere traumer, end mange gør gennem livet, og jeg havde i samme periode fået stillet en kronisk smertediagnose.
Derudover har jeg hele livet haft lavt selvværd, og aldrig følt mig “god nok”. Dette til trods for, at jeg gennem livet har klaret mig rigtig godt.
Jeg havde i mange omgange konsulteret psykologer, men det virkede ikke for mig.
Det der virkede for mig var Uma. Hendes måde at tale til mig på, at hjælpe mig med konkrete problemstillinger og at få mig til at agere på en anden måde end jeg plejede, ændrede på tingene.
Uma formåede at tilrettelægge forløbet så det fysisk og mentalt passer til mig, hvilket var og er guld værd.
I dag kan jeg fra hjertet sige, at jeg er glad og stolt over den jeg er, og jeg er meget taknemmelig for alt, hvad jeg har i livet. Tak for dig Uma og tak fordi du har hjulpet mig til et bedre liv med mere selvværd.
Mette Torp Kayser, Skadespecialist Transportansvar
-
Louise fandt ind til sin indre styrke og begyndte at LEVE
Jeg har efterhånden været igennem mange terapiforløb hos vidt forskellige terapeuter, og må på den baggrund erkende, at jeg altid vælger at indgå et nyt forløb med en god portion skepsis i kroppen.
Grundet en fortid med mange svigt og overgreb kan min tillid til andre mennesker ofte ligge på et meget lille sted, men trods det tog det kun ganske få møder med Uma Psykoterapeut KBH før jeg følte mig tryg og sikker nok til at sænke paraderne og åbne op.
I samarbejde med Uma bliver fortidens mange aftryk og skygger vendt til en indre styrke og stolthed over, at jeg har overlevet. Og med hendes støtte er jeg nu også begyndt at leve.
Det er en kæmpe gave at møde en terapeut, der oprigtigt tager del i min kamp, mine sejre og nederlag, og som aldrig reducerer mennesket til en problemstilling og terapeutgerningen til endnu en dag på kontoret.
Tak fordi du viser mig vej til min indre styrke, Uma!
Louise B., Cand.Mag
Psykoterapeut, traumeterapeut og (stress)coach Uma Gamdrup
Foruden min psykoterapeut uddannelse har jeg en 3-årig international efteruddannelse som Somatic experiencing Practitioner (SE Terapeut) fra Tyskland og Spanien.
Som din traumeterapeut sikrer jeg du bl.a. opnår:
✓ Indsigt i og forståelse for de faktorer, der ligger til grund for dine traumer og udfordringer i dag
✓ Konkrete metoder og teknikker inspireret af primært den traumeterapeutiske verden til at slippe dine traumer
✓ 100% nærvær og engagement
✓ Et tillidsfuldt rum hvor ALT kan siges, mærkes og vendes med fortrolighed mellem os
✓ Kvalificeret og kompetent traumeterapi “walk the talk kvinde”, der selv har healet egne barnsdomstraumer og kun anvender de værktøjer, jeg ved virker
Praktisk info:
Samtalerne er på 1 eller 1,5 time.
Jeg anbefaler 1,5 time, da det giver ro til nervesystemet og fordybelse.
Hyppighed mellem samtalerne aftales individuelt ift. behov; hvad der giver bedst mening og udbytte for dig.
Mellem vores sessioner får du relevante opgaver og øvelser så kontinuitet og opmærksomhed fastholdes, og du opnår størst muligt udbytte af vores tid sammen.
Samtalerne afholdes f2f i Kbh. NV eller online.
Investering, betaling og afbudspolitik for private
Som privatperson får du mit honorar til stærkt reduceret pris (traumeterapipriser).
* 1.400,- kr. for 1 time
* Klippekort på 10 timer med rabat = 13.000,- Kan kun indgåes før eller efter første session. Betales ved opstart af forløbet.
Betaling efter session kontant eller bankoverførelse.
Afbud skal foretages senest 24 timer før den aftalte tid på sms, ellers faktureres der for det fulde beløb.
Betaler din virksomhed, så tag fat i mig og hør om priser på forløb og 1:1 sessioner og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig/jer.
Referencer
