Håb og healing: Min erfaring med Traumeterapi
Når mennesker finder vej til mig, er det sjældent fordi de er “syge” eller ude af stand til at fungere. Tværtimod. De fleste er ressourcestærke, dygtige og på overfladen velfungerende. De har karriere, familie, netværk; alt det, som udefra ligner et godt liv.
Men inden i er der noget, der hele tiden spænder ben. Noget, der gør, at de aldrig rigtig kan lande i følelsen af ro og glæde. Noget, der gør, at de kæmper og kæmper uden at forstå, hvorfor det altid føles, som om livet er hårdere, tungere eller mere tomt, end det burde være.
Det “noget” er ofte traumer fra barndommen. Ikke nødvendigvis dramatiske begivenheder, men små og store oplevelser, hvor barnet ikke blev mødt, set eller beskyttet, som det havde brug for. Det sætter sig i nervesystemet som fastfrosne overlevelsesstrategier og det styrer os langt mere, end vi tror.
Bevidsthed vs. underbevidsthed
De fleste mennesker har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvordan de ønsker, deres liv skal være. Når vi er bevidste, kan vi ofte se, at vi gerne vil have kærlige relationer, et trygt arbejdsliv og mere nærvær i hverdagen.
Problemet er bare, at vi mennesker kun er bevidste en meget lille del af tiden. Resten af tiden er vi styret af vores underbevidsthed. Og i vores vestlige kultur, hvor tempoet er højt og vi vil det hele på én gang, bliver det endnu mere udtalt. Jo mere travlt vi har, jo mere kører vi på autopilot.
Vores underbevidsthed fungerer nemlig som en autopilot. Den blev programmeret i barndommen af vores forældre, vores omgivelser og de oplevelser, vi havde. Og her sidder både traumerne og de mønstre, der engang hjalp os med at overleve. Når vi ikke er til stede i nuet i dag, er det autopiloten, der styrer og den flyver efter et gammelt kort, der ikke længere passer til vores liv i dag.
Det er derfor, vi kan have de bedste intentioner om at vælge anderledes, men alligevel igen og igen havner i de samme mønstre: i forhold, hvor vi ikke bliver mødt; i jobs med chefer, der underminerer os; eller i en evig jagt på præstation og perfektion, der aldrig giver fred for bare at nævne et par eksempler.
Livet før traumeterapi
Jeg møder mange mennesker, som lever på én af tre måder, hvor det er tydeligt for mig at se, at det er gamle traumer der fastholder dem i de ubevidste mønstre - måske genkender du noget af det?:
Præstation og perfektion. Du identificerer dig med, hvad du gør. Du skal hele tiden præstere, levere og være den bedste for først dér føler du dig noget værd. Du er din egen hårdeste dommer, og lige meget hvad du opnår, føles det aldrig godt nok. Det er udmattende. Og det stjæler glæden, kærligheden og det lette i livet.
Ukærlige relationer. Du finder dig selv i forhold, hvor du ikke bliver mødt, elsket eller respekteret. Alligevel bliver du. Håber, at det bliver bedre, ligesom du håbede som barn (for du har ikke lært at du fortjener mere). For at dulme tomheden tyr du måske til overshopping, for meget mad, alkohol eller andet, der kortvarigt lindrer smerten.
Gentagne mønstre i arbejdslivet. Du får igen og igen chefer, der nedgør dig, overser dig eller gør dig usikker. Hver gang mister du lidt mere troen på dig selv og dine evner. Du begynder at føle dig utilstrækkelig selv om du inderst inde ved, at du kan meget mere.
Det er ikke fordi, du er svag. Det er ikke fordi, du er forkert.
Det er underbevidsthedens gamle autopilot og fastfrosne traumer, der styrer dit liv, lige så snart du ikke er bevidst. Ja, jeg ved, super frustrerende!
Livet efter traumeterapi
Når vi begynder at arbejde med traumerne, sker der noget forunderligt.
Det, der før virkede fastlåst og uforanderligt, begynder at løsne sig.
✨ Du lærer at vide dit eget værd uden at skulle præstere for at fortjene det.
✨ Du begynder at kunne trække vejret dybere, slippe presset og finde glæde og tilfredsheden i nuet.
✨ Du får modet til at sætte grænser og skabe sunde relationer privat og professionelt.
✨ Du genfinder følelsen af frihed, styrke og glæde.
Kort sagt: du vender hjem til dig selv og tager styringen tilbage fra autopiloten. Det er det udvikling er; at vikle sig ud af fortidens (ubevidste) lænker.
Hvorfor investere i traumeterapi frem for luksusgoder?
Mange tøver med at investere i sig selv. De bruger mange penge på biler, tøj, rejser tasker, bolig eller indretning, men når det gælder indre ro og selvværd er mange alligevel i tvivl om, det er det værd.
Måske fordi vi fejlagtigt har lært, at kærlighed, succes, glæde mv findes i det ydre. Det er ikke sandt.
Men sandheden er: ingen bil, ingen taske og ingen ferie kan give dig den varige forandring, du længes efter. Det er først, når du investerer i dig selv, at alt det andet falder på plads.
Når du har det godt indeni, begynder livet at føles rigt uanset hvor du er, hvad du har på, eller hvem du er sammen med.
Min erfaring og dit håb
Efter 25 år og mere end 10.000 individuelle sessioner ved jeg, at healing er mulig. Jeg har set mennesker gå fra at være fastlåst i frygt, skam og selvkritik til at blomstre, stå stærkt og leve frit.
Og jeg ved, at du også kan.
Traumeterapi handler ikke om at grave i fortiden for at blive der. Det handler om at forløse kroppen og nervesystemet, så du kan leve i nutiden uden de gamle lænker.
Du behøver ikke nøjes. Du behøver ikke leve som en skygge af dig selv.
Der er håb. Der er healing. Og der er et liv på den anden side, som er langt rigere, kærligere og friere, end du måske tør tro på lige nu.